billede

Epistel 458

(Brev 458)

»Drama i en storkefamilie«

Udgivet i 1754

    Til etc. etc.

    Den diskussion om dyrenes sjæl, som der længe har været mellem lærde naturkyndige, er endnu ikke afgjort, thi der kommer lige så mange beviser for som imod. Det fremstår som et vanvid hos Descartes-tilhængerne1, at de vil gøre dyr til maskiner, uanset de mange beviser imod det, der fremføres.

    De etablerede filosoffer, på den anden side, finder knuder, som de indtil nu ikke har kunnet løse op. For eksempel at Descartes-tilhængerne dræber dyrene med deres egne sværd og dermed viser, at netop de bedste argumenter, som fremføres for at vise dyrenes forstand, beviser det alt for tydeligt. For eksempel, at det deraf følger, at dyrene ikke alene er klogere end mennesker, men også klogere end engle, og at dyrene med større sikkerhed en profeten kan forudsige fremtiden. Jeg tør ikke afgøre det spørgsmål. Jeg siger bare, at de bedste beviser er vand på Descartes-tilhængernes mølle.

    Af alle eksperimenter, som er gjort for at bevise dyrenes forstand, har ingen virket mere overbevisende på mig end det, som en præst her på Sjælland er kommet med. Intet tjener bedre til at ændre en Descartes-tilhængers opfattelser.

    Manden, som har gjort dette eksperiment, er mindst lige så fornuftig som han er troværdig. Og historien er denne: Omtalte præst bemærkede engang ved en storkerede, at når hannen forlod sin mage for at hente føde til hende og ungerne, så kom der straks en fremmed stork til reden. Dette fik præsten til at kigge nøjere på det, og han fornemmede da, at den fremmede stork fortsatte med sine hemmelige besøg, og at den hver gang badede sig i noget vand, når den forlod reden. Endelig kom den rigtige stork uventet tilbage til reden, før forventet. Da han opdagede, at hans mage havde frækt samvær med en fremmed, fløj han bort med et stort skrig, og kom straks tilbage med en stor flok andre storke, som – efter at de havde stillet sig i en kreds for ligesom at rådslå2 med hinanden – angreb den skyldige og rev ham i småstykker.

    Denne historie er et eksempel på jalousi, utroskab, på hævn, på retssag og henrettelse.

    Jeg forbliver evigt Deres meget ydmyge og meget lydige tjener


      ●▬▬▬▬๑۩۩๑▬▬▬▬▬●
      1) Tilhængere af den franske filosof René Descartes (udtale: de-kart) (1596-1650). Descartes’ opfattelse var, at dyr er meget komplicerede maskiner, men maskiner, altså uden en sjæl, altså i modsætning til mennesker, som har en sjæl.
      2) rådslå: diskutere med hinanden.
PDF-miniature

(¯`·._.··¸.-~*´¨¯¨`*·~-.,- _ Udskriftsvenlig version _ -,.-~*´¨¯¨`*·~-.¸··._.·´¯)

Denne tekst er i en udskriftsvenlig PDF-version med linjenumre her.


PDF-miniature

(¯`·._.··¸.-~*´¨¯¨`*·~-.,- _ Ludvig Holberg originaltekst _ -,.-~*´¨¯¨`*·~-.¸··._.·´¯)

Den originale teksten fra 1754 findes på holbergsskrifter.dk, hvor den hedder Epistola 475, side-om-side med en version fra 2017/2018 med samme ordlyd, hvor ordene stavet med nutidig retskrivning.